Set.Hørt.Forstået.

Der er få oplevelser, der rører os så dybt som følelsen af virkelig at blive set. Ikke for det, vi præsterer. Ikke for det, vi forsøger at vise. Men for den, vi er.

I en travl og præstationsdrevet verden er det nemt at glide ind i roller, titler og to-do-lister. Men mennesker længes ikke kun efter succes – de længes efter forbindelse. Efter at mærke: Jeg betyder noget. Nogen forstår mig.

Og det er ikke bare en følelse – det er neurologisk fakta. Hjernen reagerer på social afvisning på samme måde som fysisk smerte. Når vi ikke føler os mødt, aktiveres områder som det limbiske system og anterior cingulate cortex – de samme centre som ved faktisk skade. Omvendt frigiver hjernen dopamin og oxytocin, når vi føler os forstået og anerkendt. Det skaber ro, motivation og mod.

Jeg har selv mærket det mange gange i mit liv. Det skete da jeg for første gang delte en personlig sorg med en terapeut, uden at skulle pakke det ind. Det skete da en af mine gode venner spurgte ind til hvilken slags musik min søster kunne lide. Det skete også da min leder, i forbindelse med en arbejdsperiode forbundet med store forandringer, sagde til mig "Kasper du gør det så fantastisk, men du skal have det godt samtidigt". Ingen af dem forsøgte at fikse noget - eller mig for den sags skyld.. De lyttede, var nysgerrige og sagde ting der viste at de havde set mig – ægte. I de situationer følte jeg ikke alene. Disse situationer har allerede repræsenteret vendepunkter for mig, på hver deres måde.

Så spørgsmålet er: Får du mennesker omkring dig til at føle sig set, hørt og forstået?

Det starter med nærvær. Med at lytte uden straks at skulle svare. Med at turde blive i det uperfekte og være mennesker sammen. Det er kernen i mit arbejde i Steady Light. At skabe et trygt rum, hvor du ikke skal bevise noget. Bare være dig. For det er dér, al sand udvikling starter.