Fra autopilot til klarhed og coaching: En personlig transformationsrejse

For mange af os kommer der et tidspunkt, hvor det liv, vi lever på ydersiden, ikke længere matcher det liv, vi mærker på indersiden. For mig tog det tid at lytte, men da jeg gjorde det, satte det gang i en proces, der ændrede alt

Transitionen

På papiret havde jeg det meste: et godt job, en høj løn, en stor lejlighed og de sikre rammer. Men over tid begyndte jeg at mærke, at noget var forkert. En vigtig del af mig var ikke længere “i live”. Jeg kørte på autopilot, og indeni voksede en uro, jeg ikke kunne ignorere. Jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at finde mod. Mod til at stille spørgsmålstegn ved alt det, jeg havde bygget op. Mod til at vælge en ny vej, selvom jeg ikke kunne se hele kortet endnu.

I foråret 2024 tog jeg det første skridt. Jeg solgte min lejlighed og skalerede ned til noget væsentligt mindre, for at skabe luft og gøre plads til, at noget nyt kunne få lov at vokse. Ikke så lang tid derefter materialiserede tingene sig for alvor, da jeg valgte at forlade mig job. Den 30. oktober var jeg fri, dagen efter – kl. 06:30 – sad jeg i et fly til Portugal for at gå den portugisiske Camino da Costa. 270 kilometer, 9 dage. Luft til hovedet. Stilhed til sjælen.

Naturen, stilheden og bjergene blev opskriften på de efterfølgende måneder. Jeg har været på Sydamerika højeste tinde, vandret i Patagonien, besteget Toubkal i Marokko, været på dagsture i Nordspaniens og Asturiens grønne bjerge og senest, gået Haute Route i alperne. Tilsammen har jeg vandret tæt på 1000 km, klatret ca. 30.000 højdemeter og været mindst ligeså mange tanker og følelser igennem. Undervejs på vandringerne og i bjergene stillede jeg mig selv flere spørgsmål: Hvad er vigtigt? Hvad vil jeg give videre? Hvordan kan jeg leve et liv, jeg faktisk glæder mig til at stå op til? Udsigterne, stilheden og distancen gjorde noget, som ingen PowerPoint, dagbog eller andre forsøg på klarhed nogensinde kunne.

Et nyt blueprint

Langsomt tegnede der sig et mønster: jeg ville mærke mere. Jeg ville føle mig mere i live. Og jeg begyndte stille og roligt at forstå hvad den ambition ville kræve, og hvordan det kunne se ud i praksis. Alt dette resulterede i, at jeg satte mig for at udarbejde et nyt blueprint for mit liv. Et bevidst kort over, hvordan jeg ville forsøge at gå til mit eget liv på en anden måde, hvad jeg ville lave, og hvad jeg i første omgang ville prioritere. Første version, som jeg er i fuldt gang med at følge, indeholdte svar på to centrale spørgsmål, som nu er blevet centrale ledestjerner mig:

1. I hvilke "arbejdslignende" situationer mærker jeg mest positiv energi? Mit svar: Når jeg skaber noget ved at omsætte visioner og idéer til virkelighed. Når jeg hjælper andre der gennemgår udfordrende transformationer. Og når jeg giver plads til leg, kreativitet og æstetisk udfoldelse.

2. Hvad er det egentlig jeg ønsker at mit aftryk skal være? Mit svar: jeg vil hjælpe mennesker med at leve modige, autentiske og meningsfulde liv – ved at følge deres eget kompas og skabe et aftryk, der gør en forskel.

Det er på baggrund af ovenstående at jeg har valgt coachingvejen som en af flere livsveje. Ikke fordi jeg har alle svarene, men fordi jeg nu ved, at det er et af flere meningsfulde svar for mig, og fordi jeg ved hvor transformerende det er at have et rum til at finde klarhed, retning og mod. Coaching er for mig blevet både et håndværk og en måde at leve mit formål i praksis – sammen med andre.

Vi mærker alle kaldet til forandring før eller siden. Spørgsmålet er, om vi tør tage det alvorligt. Hvis du gav dig selv plads og virkelig mærkede efter – hvad ville dit næste kapitel så handle om?